Holdbeskrivelse:
Rytmerne er et opvisningshold for både piger og dreng i alderen 14-20 år. I træningen vil der være fokus på smidighed, holdning, musikforståelse og samarbejde - og måske vil et håndredskab snige sig ind.
Derudover vil vi lave rytmiske sammensætninger, som vi i løbet af foråret vil tage ud og opvise med. På holdet prioriterer vi sammenhold, hvor der er plads til sjov.
Der kan forekomme ekstra udgifter til f.eks. opvisningstøj og rekvisitter.
Forventninger til BSG opvisningshold:
Som opvisningshold forventes det at holdet deltager i følgende opvisninger – Vestegnens Gymnastikdag, Forårsdagene i Roskilde og Sorø, Lokalopvisningen, Opvisningen ved Fjorden og BSG Festival. Herudover kan der komme flere opvisninger for de enkelte hold.
Som forening ønsker vi at opvisningsholdene repræsenterer BSG på bedste vis, og det forventes derfor at alle gymnaster bærer foreningens paradedragt, når de er ude til div. opvisninger i løbet af sæsonen. Paradedragten vil være en del af kontingentet og består af overdel/bukser med gymnastens navn, som påtrykkes uden beregning. Dragten vil blive udleveret til gymnasterne i løbet af efteråret, og er herefter gymnastens ejendel.
Forventninger til gymnaster:
Det forventes at gymnasterne møder omklædte i træningstøj og bare tæer, prioriterer den ugentlige træning samt andre arrangementer med holdet, herunder opvisninger.
Det forventes at gymnasten kan udføre alle basis sving, samt kan udføre længere moderat komplicerede rytmiske sekvenser.
Forventninger til forældre:
Som forældre forventer vi at man er klar på at hjælpe til ekstra træninger og BSG’s arrangementer og at man som forældre bakker op om de opvisninger som holdet deltager i.
Sæsonplan (træningsweekender, ekstra træninger, arrangementer og opvisninger):
• Forældremøde
• Træningslørdag
• Vestegnens Gymnastikdag
• DGI Forårsopvisningerne Roskilde
• DGI Forårsopvisningerne Sorø
• Lokalopvisningen
• Opvisning ved Fjorden
• BSG Festival
• Mulighed for flere opvisninger
Overbygning til dette hold:
• Rytme Kvinderne 25+, Rytme opvisningshold
• Diverse alderssvarende DGI repræsentationshold.
Instruktør