Holdbeskrivelse:
I Ashtanga yoga laver vi traditionel ashtanga, som det er undervist i Nepal. Ashtanga yoga er en serie baseret, dynamisk yoga form der fokuserer på vejrtrækning og styrke.
Da jeg er uddannet i Nepal, vil der komme mange traditionelle navne og øvelser indover undervisningen, men altid med danske ord eller forklaringer. Ashtanga hjælper med at skabe disciplin, mindfullness og selfbevidsthed i egen krop. Gennem øvelserne og de medfølgende vejrtrækninger, oplever man en dybere forbindelse til en selv, en indre ro og sammenhæng i kroppen.
Da ashtanga er serie baseret, vil vi i undervisningen lære de forskellige dele af serierne, for derefter at sammensætte dem til de serier i vil lære at kende. I disse serier er der mange forskellige grader af kunnen, styrke og smidighed. Det er derfor ikke kun forståeligt, men forventet at alle ikke kan alt, selv senere hen i forløbet.
Forventninger:
Det kræver ikke at du har gået til yoga før. Det forventes blot, at man møder omklædt iført træningstøj. Jeg skal nok sørge for, at guide dig gennem øvelserne og komme med alternativer, hvis du er udfordret eller ønsker mere udfordring.
Jeg glæder mig til at se dig til sæsonstart i september!
Instruktør