Søndag den 24. september havde BSGs egen Mia Anine Andersen taget turen til Roskilde, for at gå til udtagelse til DGIs Prephold i Roskilde.
Holdet er et elitehold for både springere og rytmegymnaster i hele landsdelen - og Mia viste hvilke fantastisk rytmegymnast hun har udviklet sig til at blive og blev - selvfølgelig - udtaget!
I BSG er vi naturligvis ekstra stolte, når en af vores egenudviklede gymnaster kan måle sig med de bedste på årgangen.
Heldigvis fortsætter Mia som en betydelig del af BSG - både som gymnast og instruktør på flere af vores hold.
Stort tillykke til Mia - en ægte BSG-stjerne